Få løst Marte Meo opgaver af erfaren og professionel terapeut og supervisor
Har mange års erfaring med at give oplæg
Holder mig løbende opdateret ved at delttage i Marte Meo arrangementer
Har stor praksispædagogisk erfaring med inklusion
Jeg startede uddannelsen i 2006 og kunne kalde mig Marte Meo terapeut i 2008. Sideløbende med uddannelsen skiftede jeg job fra at være støttepædagog til at blive ressourcepædagog. Som ressourcepædagog har jeg en vejledende funktion i Greve kommunes daginstitutioner og skoler.
Jeg benytter mig af Marte Meo hver evig eneste dag, enten i helt konkrete Marte Meo forløb, men ellers i hele min omgang med andre mennesker. Jeg har stor ekspertise i relationsarbejde.
I 2011 fik jeg lyst til at komme endnu mere i dybden med Marte Meo og jeg startede min superviser uddannelse hos Pernille Roug. Jeg har siden da uddannet Marte Meo terapeuter. Jeg går fortsat løbende til brush up, herved kan jeg hele tiden få supervision på min egen praksis, samt holde mig opdateret på det nyeste indenfor Marte Meo.
Jeg er fortsat ansat i PPR Greve kommune som ressourcepædagog på nedsat tid, og har således hele tiden praktisk erfaring ved siden af, at jeg uddanner terapeuter og giver oplæg.
I 2019 fik jeg sammen med Pernille Roug udgivet bogen "Marte Meo - udviklingsstøttende samspil mellem mennesker". Vi ønsker med denne bog at udbrede kendskabet til Marte Meo ud fra vores samlede erfaringer.
Ligeledes i 2019 blev jeg medlem af Marte Meo Foreningens bestyrelse, et spændende og givende bestyrelsesarbejde.
Jeg er uddannet socialpædagog fra Esbjerg seminarium i 1993. Efter endt uddannelse fik jeg arbejde i en vuggestue på Østerbro. 3½ år senere blev jeg ansat på Glostrup observations og behandlingshjem for spædbørn, her var jeg i godt 8 år. I 2005 kom jeg til Greve kommune med ansættelse som støttepædagog. Det var her jeg for alvor kom til at høre om Marte Meo og fik et stort ønske om at selv at blive Marte Meo terapeut.
Privat er jeg gift med Steen og vi har to børn sammen født i henholdsvis 2000 og 2003. Udover at være sammen med familien og venner elsker jeg at løbe, dyrke yoga og læse gode bøger, samt tusse rundt i haven.